Om DKYX

Danish kydex, består af tidligere tjenestegørende soldater fra det danske forsvar med udsendelser til verdens brændpunkter i bagagen. Ved siden af det har vi også været i den private sektor af sikkerhedsfirmaer og vagt og endda også dørmænd af flere omgange. Det er ud fra egen erfaring at vi laver vores kydex løsninger, om det så er politi, forsvaret, vagtvirksomhed eller airsoft/hardball/Milsim. 

Vores keyplayer i Danishkydex er i den situation at have pådraget sig psykiske skader gennem hans sidste udsendelse, det som man i daglig tale kalder PTSD, og derfor bruger vi nogle gange skæve tidspunkter på døgnet til at lavet vores løsninger, det kan sagtens være natten som bliver taget i brug. Dolff bruger det som afstressnings værktøj i det daglige/natten. Det er en stor hjælp for ham at kunne tvinge hjernen til at være kreativ, det kan give ham en mental kreativ træthed, og på den måde kan han holde sin PTSD lidt i skak, og få ro på bolden igen.

Danish kydex er lille virksomhed, vi gør vores bedste for at holde en professionel service og en minimal leveringstid. Vores levering pr. opgave er 10-15 dage, fra vi modtager emnet. custom print og custom ordre tager dog længere tid. Hvis du vil have et custom made projekt skal du forvente en leveringstid på de materialer, da mange af de virkelige fede plader med motiver altid bestilles hjem fra udlandet.

Vi påbegynder projektet når alle dele i hus, så skal du bruge en speciel farve eller andet, bestilles det først når vi er enige om projektet. Og arbejdet udføres først når alle materialer er samlet og klar.

Udover det kommer Postnords leverings tid, den er selv vi ikke herre over, så det skal man lige have bag øret.

Hvis du skulle have nogen spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte os.